mandag den 13. juli 2015

Valget 2015 og DF

DF blev landets andet største parti. Noget som måske ikke undrer, men måske rettere advarer om, hvor vores land er på vej hen.

DFs politiske holdninger er jeg grundlæggende uenig i. Deres ekstreme nationalkonservative syn på samfundet. Deres frygtretorik. Deres "os og dem" retorik.

Efter valget udtrykte mange, som var uenige med DFs holdninger deres frustration. Nogle mere elegant end andre - bevares - men denne frustration blev taget meget ilde op af valgets vindere (DF). Vi blev kaldt elitære bedrevidne snopper fordi vi mener at der må uddannelse og dannelse til, for at befolkningen kan gennemskue retorikken og for at øge tolerance fremfor intolerance i landet.

Men det er vel ikke elitært at mene at disse værdier (kritisk sans og tolerance), som begge har rødder i oplysningstiden, skulle have forrang?

Det viser sig også ofte at de fører en socialpolitisk linje i medierne og overfor vælgerne i valgkampen og så bliver denne lagt på hylden når de politikse forhandlinger går igang. Således har vi i 2015 været vidne til at DF talte om offentlig vækst i valgkampen, men stemte for en kommunalaftale i 2015 med store besparelser på de kommunale budgetter. Besparelser der kun kan ske ved endnu engang at skære i skoler, ældrepleje, handicap daginstitutioner osv. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar